Kickboksning

Hvad er kickboksning?

2 kvinder dyrker kickboksning
2 kvinder er i fuld gang med en kickboksning kamp

Kickboksning er en kampsport som minder meget om karate som kom til i 70’erne i USA. På trods af navnet går kickboksning ikke kun ud på spark, men har et ligeså stort element af slag involveret. De teknikker man oftest ser minder meget om hvad man ser i bl.a. boksning, muay thai og taekwondo. Det er tilladt at sparke i maveregionen, samt i hovedet. I udvalgte discipliner er det desuden lovligt at lave lowkicks på lårene, samt sweeps som er når man fejer benene væk under modstanderen.

Hvor mange discipliner er der i kickboxing?

Kickboksning er inddelt i 3 forskellige discipliner med forskellige regelsæt. Disse 3 discipliner hedder pointfighting, let kontakt og fuld kontakt.

Pointfighting

Pointfighting er en disciplin, hvor man leverer slag og spark med kontrolleret kraft. Hver gang man rammer en modstander stopper man kampen og 3 dommere giver hurtigt point til den modstander der rammer først. Man ser ofte en helt anden kampstilling end hvad man ser i de fleste andre discipliner, hvor man i pointfighting oftest står med siden til for hurtigere at kunne levere sit angreb.
Flere nuværende MMA kæmpere har bl.a. trænet denne disciplin, da den stiller store krav til hurtighed og at lukke afstanden. En af disse som særligt er meget succesfulde lige nu er Michael Venom Page som har denne disciplin som hans primære baggrund før han bevægede sig ind i MMA.

 

Fuldkontakt kickboksning

I stedet for man som hos pointfighting leverer slag og spark med kontrolleret kraft, så må man leverer disse med fuld styrke i fuld kontakt. Fuld kontakt minder langt mere om boksning, hvorimod den eneste forskel er at man har tilføjet spark til regelsættet. Danske amatørkampe kæmpes ofte med 3 runder af 2 minutter, men man ser ofte professionelle kampe med helt op til 12 omgange.

Let kontakt kickboksning

 

Let kontakt er en mellem ting mellem pointfighting og fuld kontakt, hvor spark og slag stadig kun må leveres med kontrolleret kraft. Dog stopper dommeren ikke kampen hver gang der scores point, men i stedet fortsætter man indtil kampen er overstået, og der findes derefter en vinder.

Det forbund man kæmper under i Danmark hedder Dansk Kickboksning Forbund (DKF), og dette forbund hører under WAKO som er det store internationale forbund som sætter reglerne.
DKF udtager årligt et landshold med de bedste danske kæmpere som tager ud til de største turneringer rundt omkring i verden. Danmark har været stærkt repræsenteret i alle 3 kategorier, og vi har flere gange haft danske kæmpere på podiet til verdensmesterskaberne og europamesterskaberne.

Hvilket udstyr bruger man i kickboksning?

Der er i dag strenge regler fra den internationale organisation WAKO angående krav til udstyr. Det er dem som sætter standarden omkring hvad man skal benytte i kamp. Det skal dog siges at man ikke behøver at købe alt dette inden man kommer til første træning. Ligesom i aikido klubberne, så har de fleste klubber i dag udstyr man kan låne, så køb af udstyr skal ikke være en undskyldning for ikke at starte til kickboksning.

Kickboksning hjelm

I alle 3 ovenstående discipliner er der krav om at man bærer en hjelm som ofte er lavet af gummi. Denne har til formål at beskytte hovedet og tage den værste kraft fra de slag og spark som der måtte komme imod hovedet. For børn er der desuden et krav om et plastikvisir, så det ikke er muligt at ramme dem på næsen. Dette gør derved sporten endnu mere sikker for børn, samt gør at kickboksning er muligt at træne på alle niveauer for alle.

Tandbeskytter

Under træning og kamp benytter man sig af en tandbeskytter som ofte er lavet af gummi eller silikone. Disse kan købes i de fleste sportsbutikker, men det kan oftest bedst betale sig at investere lidt ekstra penge og købe en af ordentlig kvalitet. Flere mærker har endda en ekstra forsikring som gør at de dækker tandlæge regninger op til 50.000 USD, hvis der skulle ske skader på tænderne når deres tandbeskytter benyttes.

Boksehandsker

I alle 3 discipliner er der krav om at man benytter boksehandsker, men der findes 2 typer af boksehandsker afhængig af hvilken disciplin man ønsker at kæmpe. Når der kæmpes pointfighting benytter man sig af handsker med en åben håndflade med handsker som er noget lettere end traditionelle boksehandsker.

I de resterende discipliner benytter man alm. boksehandsker som man også ser dem i boksning. Husk altid at snakke med din respektive klub inden du køber udstyr, da de altid kan guide dig til den bedste beslutning ved valg af udstyr.

Albuebeskyttere, brystbeskyttere og skridtbeskyttere

I pointfighting er der desuden krav om albuebeskyttere efter at man har oplevet at folk slår hovederne ind i modstanderens albue. Dette har på det seneste medført en del hovedskader, og man har derfor fornyeligt indført dette i WAKO regelsættet.

Der er for både mænd og kvinder krav om at man benytter en skridtbeskytter, og for kvinder er der krav om at man benytter brystbeskyttere i alle discipliner.